Svedhytte
din succes afhænger af dit fundament
Svedehytten er et ældgammelt renselses-ritual for de nordamerikanske indianere. Renselsen sker på alle fire planer: det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.
Samtidig er det et stærkt åndeligt ritual, hvor man i hyttens mørke og hede søger at komme i kontakt med sig selv og sin Skaber, Moder Jord og Bedsteforældrene fra de fire verdenshjørner.
Om svedehytten & ceremonien:
En svedehytte er bygget af pilegrene, der er flettet sammen til et skelet. Grenene beklædes med tykke tæpper for at holde lyset ude og varme og damp inde. I gamle dage dækkedes de den med skind fra vilde bisoner.
I midten er gravet et stort hul, beregnet til de glohede sten, som ved hver runde hentes ind fra bålet udenfor.
Under ceremonien hældes der vand og urter på stenene. Vi trommer, rasler og synger indianske sange.
Svederitualet foregår i 4 runder, hvor man efter hver runde i de fleste tilfælde kan gå ud for at blive afkølet og trække frisk luft. Derefter ryger vi i fællesskab den indianske pibe og spiser sammen, hvilket befæster oprigtigheden i de bønner, alle har fremsagt under ceremonien.
Der indgår ingen euforiserende eller hallucinerende stoffer i ceremonien, pibetobakken består af urter og en smule tobak. Den ryges symbolsk og, for de flestes vedkommende, uden at indhalere røgen.
Alle er meget velkomne til at komme og hjælpe til med at dække svedehytten og tænde bålet. Spørg ved tilmelding om tidspunkt og opstart for dette.
Jeg afholder svedehytter sammen med Morten Juhl Lundhus. Vi er trænet i ritualet af Pablo Russell, medicinmand i Blackfoot stammen, og det er ham der har givet os rettigheder til selv at gennemføre ritualer og ceremonier, deriblandt svedhytten.
Der afholdes svedehytte-ceremonier ca. 1 gang om måneden. Vi laver også special arrangementer for grupper der gerne vil i svedhytte sammen. Eller rene kvinde grupper eller rene mandegrupper er også muligt.
Læs mere om svedehytte ceremonier og Pablo Russell her
Hvem deltager:
Nysgerrige der kommer for at få en autentisk oplevelse fra indianerkulturen, mennesker der ønsker healing på alle planer, det kan være af meget forskellige årsager. Folk der ønsker at få ladet batterierne op, komme hjem til sig selv, blev renset, andre søger specifikke svar på nogle ting…..grundene er mange.
Alle er velkomne!
– som en repræsentation for dette hænger der i svedhytten de 4 farver (gul, hvid, rød, blå/sort) som symbol for det asiatiske, det vestlige, det indianske og det afrikanske folk.
Ring og hør nærmere for næste dato og pris……. 22461530